Om os
nonstop startede med at udvikle softwarepakker til informationsstyring og står i dag for den samlede IT-implementering på virksomheder – både offentlige og private. Med kundernes behov som ledetråd går nonstop forrest i udviklingen og har etableret sig som en specialiseret og videnbaseret virksomhed med stor erfaring i projektstyring, udrulninger og installation af IT. Og den dynamiske tilpasning til kundernes behov er vores leveregel nummer 1.
I 1999 blev nonstop Systems ApS født som et selvstændigt selskab med implementering af IT som kerneydelse. Denne specialisering førte til, at vi i 2001 blev klassificeret til at udføre fortrolige opgaver, som er underlagt statsministeriets cirkulære af 1. december 2001.
I dag arbejder vi hele tiden på at holde os ajour med de seneste tendenser på IT-området, så vi kan kalde os for de førende eksperter i branchen. Vi er vores ansvar bevidst og sørger derfor altid for at være på forkant med udviklingen og levere mere end forventet.
For kun gennem en fremadrettet, udviklingsorienteret tankegang, vilje til konstant at tilegne os ny viden og lytte, bliver vi vores kunders troværdige, mest kvalificerede og foretrukne samarbejdspartner.